Læringsforståelse i Vindmøllen

Hvordan forstår vi læring

    Læringsforståelse:
    Vi ser vores institution som et læringsmiljø. Læringen finder både sted i miljøer, der er planlagt med henblik på læring, ligesom der også vil være læring i børnenes leg.

    Vi mener, læring tager udgangspunkt i barnets aktuelle kompetencer, det barnet kan uden hjælp lige nu. Vores planlægning tager udgangspunkt i at læringen skal være meningsfuld for barnet.

    Det betyder at vi:

    • Indretter vores institution, så den lægger op til læring.
    • Planlægger pædagogiske forløb hver dag. Planlægger forløb ud fra børnenes spor og aktuelle kompetencer.
    • Børnene spiser med deres aldersgruppe.
    • Børnene tager på tur og laver aktiviteter i blandede grupper.
    • Er nærværende voksne.
    • Giver plads til børnenes leg.
    • Tager udgangspunkt i den læring der er i hverdagen som f.eks.: selv dække bord, selv smøre sit rugbrød, selv tage tøj på m.v.